Indenfor museet IMG 7738

I begyndelsen af 1800-tallet summede Helsingør af liv og møde med fremmede kulturer. Ved havnen lå de store klarerergårde side om side for at sælge varer og tage imod sundtold fra skibene, der lagde til. Skibsklarerergaarden ligger der stadigvæk, og den er med til at sætte rammerne og stemningen for Sundtoldsmarkedet.

 
Hele dagen kan man kigge indenfor i det gamle hus med de skæve gulve, kigge indenfor i de gamle stuer og lade de smukke gamle møbler fortælle om en svunden tid, eller proviantere i forretningen og indsnuse duftene af krydderier og tjære.